Uddannelse

Hverdagen i Ringsted

Vi underviser mandag til fredag i et fast skema fra kl. 9-14. En typisk dag starter med et fælles morgenmøde for hele huset kl. 9. Til morgenmødet får vi fælles beskeder. Det er muligt at komme på skolen fra kl. 8.30, hvis man gerne vil have tid til morgenmad eller en hyggesnak i sofaen først. Efter morgenmødet er der morgengymnastik eller gåtur, hvor man deltager i det omfang, man kan.

Herefter går eleverne til deres egne faglokaler og så starter dagens undervisning. Vi tilbyder 3 faglinjer: Animation, Film & medie samt Køkken. Der tages udgangspunkt i elevernes interesser, lyst samt individuelle evner og niveau, som indarbejdes i undervisningen. Linjefagene er det fag, der fylder mest på skemaet, og det er her, du har din kontaktlærer.

Alle elever modtager derudover bo-undervisning. Her bliver du eksempelvis undervist i kost og motion, husholdning og økonomi, krop og seksualitet, samfund og medborgerskab og meget mere.

Kl. 12.00 er der frokost i caféen. Her kan man vælge at spise sin madpakke eller købe dagens ret, som er et sundt, varmt måltid, produceret af køkkenlinjen. Vi har forskellige sofamiljøer i huset, hvor man kan slappe af og hygge sig, inden undervisningen starter igen kl. 12.30. Eftermiddagen fortsætter med undervisning indtil vi siger pænt farvel kl. 14.00.

Udover at tilbringe tid i huset på Jernbanevej, så tager vi også på ture ud af huset. Vi besøger museer, går på opdagelse i byrummet eller i naturen, tager i biografen, besøger messer, tager på virksomheds- eller skolebesøg, filmer videoer og meget mere.

Sådan ser det fælles skoleskema ud

Ungdomsliv og fællesskab

Det skal være rart at komme i skole, og vi skal have det godt og sjovt med hinanden. Vi lægger vægt på tryghed, nærhed og gode relationer og er aktive i at understøtte de unge i at opnå og vedligeholde venskaber. Vi arrangerer udflugter og tværfaglige arrangementer – og så holder vi en masse gode fester.

Fritidsklub og fritidsliv

Hver måned har vi klub, hvor vi mødes på tværs af linjerne. Her hygger vi os med spil, quizzer og sjove aktiviteter som karaoke, kongespil og just dance. Eleverne er med til at bestemme indholdet fra gang til gang og klubben er en rigtig god mulighed for at lære de andre elever at kende i en afslappet atmosfære med faglærerne til at støtte op. Derudover har vi fredagshygge hver tredje måned, hvor eleverne kan hygge sig sammen efter skoletid.

Vi understøtter de unges inklusion i fritidslivet ved at introducere dem til foreningsverdenen og besøge relevante klubtilbud.

Elevrådet
Vores aktive elevråd tager del i planlægningen af vores mange gode fester, klubaktiviteter og nye initiativer på skolen.

Transport
Flere af vores elever har en transportordning, mens andre er selvtransporterende. Gældende for alle er, at vi har fokus på, at der allerede inden opstart er lagt en god plan for den unges transport til og fra skole sammen med forældre/pårørende/bo-sted samt UU-vejleder.

Se videoen om hvordan det er at gå på stu'en
Animationens verden i Eksperimentarium
Fantastisk udsigt i godt selskab
På tur til Gisselfeld Tårnet
Halloween er sjovt for alle
Gode venner på tværs af årgange
God motion i Airtrix
Birkegårdens haver, for hele skolen
En lille opgave for Glad - en stor opgave for samfundet
Animationslinjen på virksomhedsbesøg
Plads til latter
Alle kan prøve kræfter med madlavning
Venner på tværs af faglinjer
Ud og nyde natur og dyreliv
Den store radiodrøm kommer til live
Besøg i DR byen
Besøg i DR byen
Museumstur i Kbh.
På tur til Trolden Runde Rie
Udflugt til Trolden Runde Rie
Venskaber opstår

Se her en del af vores aktiviteter på skolen

Vil du vide mere om Glad STU?

Du er altid velkommen til at skrive til os og besøge din lokale afdeling

Kontakt din lokale afdeling

Her samler vi ikke på data, men på glade historier