Glad Mad
Vi leverer sund og lækker frokost til virksomheder og uddannelsesinstitutioner
På Glad stu lægger vi vægt på både eksterne praktikker og udslusning efter stu.
Vores vejledere har en tværgående funktion for alle unge i overgangen mellem STU og efterfølgende forløb. Vejlederen sikrer, at den unge, i løbet af sin STU, opnår erfaring med en bred vifte af jobsituationer med henblik på at afklare interesser og funktionsniveau samt eventuelle støtte og skånebehov i forhold til fremtidig beskæftigelse eller uddannelse. I kraft af vejlederens tværgående funktion får de unge en skræddersyet praktikplan med adgang til et bredt netværk af virksomheder (afhængig af lokalområdet): Føtex, Rema, FTZ, Røde Kors, forskellige SFO’er, biblioteker mm.
For nogle unge er det mest relevante et internt praktikforløb. Glad stu har et tæt samarbejde med Glad Fondens øvrige virksomheder om etablering af længerevarende praktikforløb, fx i medier, design, mad, service eller teater (afhængig af udbud i den lokale afdeling). Målet er at give eleven erfaring og kendskab til et arbejdsliv og de vilkår, man møder uden for skolens trygge rammer, men stadig i en genkendelig ramme – og typisk på samme matrikel som skolen. Alle virksomheder drives på markedsvilkår og afspejler det ordinære arbejdsmarked.
Lige meget om praktikvirksomhederne er eksterne eller interne, er de udvalgt på baggrund af den unges interesse, motivation og erfaring. Vi forsøger også at tage hensyn til afstand til arbejdspladsen, således at den unge efter endt stu let kan tage til og fra arbejde. Gennem denne systematik skabes der en erfaring hos den unge og omgivelserne, der afstemmer forventninger til beskæftigelses- og uddannelsesforløb efter stu. Således er det altid ambitionen, at alle unge ved, hvad de skal efter endt uddannelse på Glad stu.
Du er altid velkommen til at ringe til os eller aftale et møde.
Kontakt os