Uddannelse

Invitation til konference om Flexuddannelsen

Flexuddannelsen har skabt gode resultater for elever med kognitive handicap, virksomheder og kommuner, viser en ny evaluering. Hør mere om evalueringen på vores konference i Fællessalen på Christiansborg den 19. maj. Program og tilmelding her.

En af de store samfundsmæssige udfordringer i disse år er, at 45.000 unge hverken er i uddannelse eller job. En del af denne gruppe er unge med kognitive handicap. Ofte har de ikke mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og dermed har de svært ved at opnå de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

En ny evaluering fra HBS Economics viser, at Flexuddannelsen har skabt gode resultater for elever, virksomheder og kommuner. Vi vil gerne dele vores viden og erfaringer med alle, der har interesse for uddannelse og beskæftigelse til unge med kognitive handicap.

Derfor inviterer vi til konference i Fællessalen på Christiansborg, torsdag den 19. maj kl. 9.30 – 13.15.

Tilmelding senest torsdag den 5. maj: pia.larsen@gladfonden.dk

Skriv: Navn, titel, organisation, e-mail og telefonnummer.

Det er gratis at deltage, se programmet her: Invitation til konference fra Glad Fonden

Vi glæder os til at se jer.

Tilmelding til konferencen

Send en mail med dit navn, titel, organisation, e-mail og telefonnummer. Senest den 5. maj. Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig her

Her samler vi ikke på data, men på glade historier