Uddannelse

Køkken

Madlavning, sæsonens råvarer og samarbejde

  • Kan du lide at lave dejlig mad med friske råvarer?
  • Vil du gerne blive lynhurtig til at snitte, skære og hakke?
  • Ønsker du at være en del af et team?

Vi bager, steger, fermenterer, snitter og hakker – og driver et køkken hvor vi hver dag bespiser Glad Fondens elever og ansatte i Ringsted, samtidig med, at vi har det sjovt sammen.

Vi har fokus på at lære arbejdsgangene i et køkken, og derfor har vi faste opgaver og rutiner. Det er også med til at give tryghed og overskuelighed i hverdagen. Samtidig arbejder vi i et læringsrum med plads til differentiering i undervisningen, så derfor er dagene alligevel aldrig helt ens.

Sæsonerne følger vi nøje, så vi får den bedste smag samt så mange vitaminer og næringsstoffer ud af vores råvarer som muligt. Det er både økonomi- og klimabevidst, og så er det en nem måde at sørge for, at vi får spist varieret i løbet af året.

Vi er et lille hold, hvor vi kender hinanden godt og lægger vægt på godt samarbejde og teamspirit – både når der skal skrælles laves mad og når der er teoriundervisning.

Køkken kan vælges i Ringsted.

Vil du vide mere om Glad stu?

Du er altid velkommen til at komme på besøg hos os. Du kan også ringe eller sende en mail. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kom i kontakt

Her samler vi ikke på data, men på glade historier